Dansk EDB Formidling blev stiftet i 1987 af Tommy Sørensen, med det primære formål, at formidle data og dataprodukter, på kundens præmisser.
Vor grundlæggende erfaring ligger dog helt tilbage fra 1972, hvor datidens teknik betød store installationer, hulkort og magnetbånd. De voldsomme omkostninger og meget specialicerede værktøjer gjorde, at kun meget store virksomheder havde egen installation og der var et marked for regulære service-bureauer, hvor man kunne leje sig ind på forskellig vis.
Udviklingen løb som bekendt stærkt. I midten af 70'erne fik vi terminaler og blev mere uafhængige af hulkort, samtidig fulgte mini-datamater, hvilket gjorde også mindre virksomheder i stand til at udnytte de mange muligheder. Endelig fulgte i midten af 80'erne Pc'erne og resten er, som det ofte siges, historie.
Med udviklingen er en af de aktuelle problemstillinger i dag, at hente data fra store maskiner og præsentere disse på standard grænseflader, som f.eks. i regneark eller i browsere via Internettet. Dermed er ringen sluttet og vi har været med hele vejen. Fra hulkort til vor første Pc i 1985 og vi er her stadig.
Se bl.a. de opgaver vi har løftet og de produkter vi har arbejdet med under forløbet.
Dengang, da Pc'en for alvor kom frem, fik også mindre virksomheder mulighed for at anvende EDB i dagligdagen, men salgskanal og materiale omkring den var, og er for så vidt stadig, meget teknisk og svært tilgængelig.
Dansk EDB Formidling blev stedet, hvor vi kunne mødes med vore kunder i øjenhøjde og sammen lave gode løsninger, til fornuftige priser.
Med andre ord: Vi ville kende vores kunder, og have at vore kunder kendte os.
I dag, mere end et årti efter stiftelsen, arbejder vi stadig efter samme præmisser, men nu med mere erfaring i bagagen og således i stand til at håndtere en lang række forskelligartede opgaver indenfor informationsteknologiens brede spektrum.
Pc'en og dens omverden er, i forhold til de store maskiners verden, meget hurtig og anarkistisk. Vor force er klart, at vi foretrækker at planlægge forløbet, inden vi igangsætter projektet. Vi mener ikke, at det blot er et spørgsmål om at gå ned til sit lokale supermarked og indkøbe en voldsom Pc'er med store højttalere, scanner og en farveprinter, som regel til en meget favorabel pris. I dag er maskinerne nemlig så tilpas avancerede, at man næsten altid vil få en god maskine med hjem, som kan løse ens behov. Til gengæld skal man have en ingeniør i baglommen for at holde maskinen fornuftigt kørende og det er blevet langt vanskeligere at få hjælp nogen steder. Det er naturligvis utilfredsstillende for enhver og en helt umulig situation for en virksomhed.
Vi må erkende, at det er vanskeligt at fremtidssikre indenfor EDB branchen, så kan man faktisk spare mange penge ved blot at tænke sig om, inden købet. For slet ikke at tale om tidsspilde, når maskinen er for avanceret og derfor ikke opfører sig, som man forventer - og ærgelser, når man opdager hvad det koster at opgradere den.
Det handler i bund og grund om at vurdere sit behov og handle derefter. Uanset om det blot handler om indkøb af maskinel eller om det handler om udvikling af programmel.
Hvis IT-løsninger skal være den tilsigtede hjælp i virksomhedens udvikling, kræver det, at man foretager de rigtige valg og her står vi til rådighed, i begge ender af spektret.
Vi arbejder fortrinsvis på større opgaver, defineret af kunden, på og med kundens eget udstyr og placeret fysisk hos kunden. Normalen er timebetaling, men andet kan naturligvis aftales, alt efter opgavens karakter.
Dansk EDB Formidling råder over et bredt netværk af højt specialiserede konsulenter, tilknyttet på freelance basis, hvilket sikrer, at vi til enhver tid vil kunne løfte selv store opgaver. Alle opgaver, bortset fra ren bodyshopping, bemandes med mindst to personer, hvilket sikrer kontinuitet hos den enkelte kunde. Det giver derudover en fleksibilitet som ikke alene sikrer, at vi kan opfylde de til enhver tid gældende behov, men tillige gør, at alle er både velmotiverede, veluddannede og har stor brancheerfaring.
Gælder det web-design og web-baserede opgaver er vi naturligvis også på banen, uanset om det gælder en enkel hjemmeside eller om det handler om komplekse sider med databaser, beregninger osv.
Ligeledes med opkobling til internet fra lokale PC'ere og netværksopkoblinger samt WEB-hotel med mulighed for at foretage handel.
Vi er hjemme i de gængse produkter på markedet, fra Concorde over Navision til Microsoft Office og BackOffice.
Vi leverer gerne konkurrencedygtige totalløsninger, men har ingen mærke-præferencer og lader lige så gerne kunden udnytte egne ordninger.
Kontakt os hvis De har spørgsmål eller ønsker at vide mere.